release cover image

LARS VIRKLI - GENNEMREJSE (DEBUTALBUM UDE 5. MAJ 2017)

Fredag d. 5. maj 2017 udgiver Lars Virkli sit første fuldlængde album i skikkelse af den 12 numre lange fortælling GENNEMREJSE. Albummet er en historie om at være et sted, rejse ud og så vende hjem igen – ”Det her er rejsen gennem livet. Den kan rejses foran pejsen – bare rejsens mål ikke er givet”. Det er også 12 individuelle beretninger fra drømme, opdagelser og rejser – i verden, men også gennem livet. Lars har arbejdet og skrevet på albummet i de seneste fem år, og teksterne er bygget op omkring brudstykker fra et lille sort notathæfte, der har boet i inderlommen før, under og efter rejser til bl.a. Iran, Indien, Afrika og Brasilien. Det er dog også en anden rejse, Lars har været ude på. Albummet er derfor også en betragtning fra en ung mand, der rejser gennem 20’erne med forelskelse, knuste hjerter, længsel, angst, dødsfald og opblomstring. Lydsiden er stykket sammen af lillebror, Jens, der har produceret hele albummet med obskure samples, et grønt pocket-piano og lydbidder fra storebrors forskellige ture ude i verden. Hele albummet er indspillet, mixet og masteret af Xeren. Du kan høre 1. singlen VÆGTLØS lige her. KALENDER: 5/5 - Pladereception, Rekords @ Nørrebro 26/5 - Operaen @ Christiania